Hvad sker der før klokken ringer

Hvorfor kampen starter langsomt

En Muay Thai-kamp begynder ikke med klokken. Den begynder med ritualet. Del navnet op i dets dele, og det forklarer sig selv: wai er hilsenen med sammenlagte håndflader; khru, et ord der kommer fra sanskrit-guru, betyder lærer; ram betegner dans i klassisk stil; og muay, boksning. En engelsk gengivelse er en krigsdans, der hilser læreren, men i daglig tale forkortes udtrykket til wai khru eller ram muay. Den samme respekt for lærere går igen i thailandsk musik og khon-dans, og ringen bevarer den.

Hjørner, buk og dansen

Kæmperen begynder med at gå rundt i ringen mod uret og stoppe ved hvert hjørne for at bede, med tre buk: til Buddha, til Dharma, til Sangha. Dansen, der følger, ram muay, henter ifølge traditionen sine bevægelser fra Hanuman. Hver kæmpers version er forskellig. Nogle holder sig til få gestus, andre udfører en lang, indviklet sekvens, og detaljerne afslører ofte den camp eller region, kæmperen kommer fra. Da kampe blev udkæmpet foran kongelige, ærede dansen også kongen. To kæmpere, der danser side om side, ligner sjældent hinanden.

Hvor ritualet stammer fra

Før muay var en sport, var det forberedelse til krig, og kæmpere bad munke om at velsigne og beskytte dem før slag. Den anmodning størknede langsomt til en ceremoni. Da kampen flyttede ind i ringen, overlevede det åndelige element, men fokus skiftede: mindre mod ånder, mere mod de lærere og trænere, der formede kæmperen. Forældre og forfædre æres også i dansen. Intet her er opsat for besøgende; det er en del af selve konkurrencen, og derfor kan det betale sig at være sat på plads, før hver kamp begynder.

Mongkhon

Det stive pandebånd er mongkhon, undertiden stavet mongkol, et ord der rummer idéer om held, beskyttelse og det hellige. I dagens sport står det for gymmet. En træner overrækker det traditionelt først, når han er tilfreds med, at kæmperen er klar til at kæmpe under gymnets navn, og det er almindeligt at se træneren fjerne det, når hilsenen er færdig, og lægge det i hjørnet for held. Uanset deres egen tro tager mange kæmpere mongkhon med til en buddhistisk munk for at få det velsignet før en kamp.

Pra jiad

Rundt om overarmen kan du se en eller to pra jiad. Den sædvanlige oprindelseshistorie er fra krigstiden: en ung mand, der drog i krig, bandt en strimmel af sin mors sarong om armen for held og for at vende sikkert hjem. Senere fik båndene mønstre og farver, der fortæller om en kæmpers afstamning, færdigheder og tro. Traditionen behandlede dem med omhu; en pra jiad blev opbevaret højt oppe, da man troede, at det at tabe den eller træde over den ville fratage den dens kraft. I ringen stabiliserer den også armen en smule.

Båndet i hjørnet

Musikken, du hører, er sarama, stykket der spilles til ritualet før kampen; det, der følger under kampen, kaldes phleng muay, boksemusik. Ensemblet er lille, højst fire musikere: en pi-spiller, to på klong khaek og en, der holder ching. Pi chawa er et rørblæseinstrument med firdobbelt rør, tæt på en obo i formen. Klong khaek er et par trommer, hvor den ene behandles som han og den anden som hun, og hvis mønstre griber ind i hinanden. Ching er små bronzecymbaler, der holder takten og skifter mellem et åbent og et lukket slag.

Sådan læser du musikken

Brug ørerne. Under saluten holder bandet et langsomt, værdigt tempo. Når kampen begynder, stiger tempoet og følger begivenhederne og publikum, så du kan ofte høre en kamp tænde, før du ser det. Musikken spiller en rolle her, som den ikke gør noget andet sted i international kickboxing, og det er en af grundene til, at et thailandsk kampkort føles anderledes end en vestlig kampaften. I en markedsring konkurrerer bandet også med larmen fra basaren, som tilføjer sit eget lag til aftenen.

Læs næste: Dit første Muay Thai-program